Islam kommer fra ord roden ”s-l-m” på arabisk, der giver ordet salam, hvilket betyder fred, og med ”i” som prefix betyder det at man følger, praktiserer og er fred. Ligeledes med ordet muslim, har vi ”s-l-m” med ”mu” som prefix hvilket angiver at man ”gør” fred.
Islam er det narrativ og system Allah ønsker for mennesket hvilket er beskrevet via Hans budbringere og åbenbaringen af Koranen. Så ved at følge islam følger man vejen til fred og stoler på Allahs løfte og plan. Islam blev officielt etableret som rets og samfundssystem af Muhammad da han begyndte at modtage Koranens åbenbaringer fra Allah via ærkeenglen Gabriel i år 609.
Overbevisningen om skaberens eksistens og enhed er den mest fundamentale trosartikel i islam, hvilket bevidnes i trosbekendelsen, herefter anerkender man desuden at Muhammad er Allahs endelige profet. De andre trosartikler omhandler troen på englene og på alle bøger Allah har sendt, Hans profeter, dommens dag og skæbnen.
Ved at forstå og praktisere islam, kan ethvert menneske administrere sig selv, sit liv og samfund på en optimal måde og samtidig opnå Allahs tilfredshed og velsignelser. For at forstå islam studeres Koranen og Muhammads liv og for at praktisere islam applikerer man de ting man lærer og forstår til sit eget liv og person. Således er man i en konstant udvikling og stræber efter at forbedre og forfine sine ord og handlinger og søger at rette op på sine fejl.
Desuden får man via islam en forståelse af forskellen på godt og ondt, forskellen på ret og forkert, forskellen på sandhed og løgn, forskellen på retfærdighed og undertrykkelse og kan derved vurdere, analysere og håndtere udfordringer og overvinde problemer i alle livets situationer.
Islam begyndte da Allah planlagde og skabte verden, og alle profeterne fra Adam til Muhammad betragtes som værende muslimer.
Grundelementerne i Islam omfatter troen på én Gud, betydningen af gode og dårlige gerninger, betydningen af bøn og velgørenhed, og behovet for personlig ansvarlighed og regnskabspligt.
Islam lærer, at alle religioner er gyldige, og at alle mennesker bør respekteres, uanset religiøse tilhørsforhold. Muslimer opfordres til at lære fra de positive aspekter af andre trosretninger og vise respekt for deres tilhængere.
Gud straffer ikke en for noget en anden har gjort og Gud tilgiver ikke en på andres vegne.
Belønning beregnes ikke bare på handling, men også efter ens intention.
Skabelsen har rettigheder overfor hinanden, selv dyr, naturen og slaver har rettigheder. Vi løfter os ud af et uciviliceret og uvishedens mørke uden ret og lov og bliver oplyste mennesker der kan handle retfærdigt ved at følge Islam og derved opnås fred og gensidig respekt.
Ritualerne ved Kabah i Mekka kaldes tawaf, som betyder omfavnelse. Dette indebærer at gå syv gange rundt om Kabah bygningen i retning mod uret, mens man reciterer forskellige bønner. Tawaf betragtes som en handling af tilbedelse og ledsages ofte af andre ritualer såsom at besøge bjerget Arafat, følge Abrahams og Hajars ruter ved Kabaaen, bakkerne Safa og Marwa, og drikke zamzam kildevand. Til sidst besøger mange profeten Muhammads grav i den nærliggende by Medina.
Mekka er et centralt sted i islam, her ligger bjerget Arafat hvilket betyder mødestedet eller introduktionen, da det var her Adam og Eva mødtes da de kom ned på jorden. Desuden er det stedet hvor Abraham bragte sin kone Hajar, der var mor til profeten Ismael, og han var derved profeten Isaks halvbror.
Her fandt Hajar Zam-Zam kilden ved Safa og Marwa bjergene, der stadig giver vand i dag. Senere byggede Abraham Kaaba bygningen sammen med Ismael for ca 4.000 år siden. Til sidst blev Muhammad født i Mekka og han begyndte at tilbede Allah foran Kaabaen ligesom Abraham gjorde, hvilket skabte stor opstandelse i byen.
Kaaba er en kubisk bygning beliggende i midten af stor moskeen i Mekka, Saudi-Arabien. Den betragtes som Allahs Hus og er det mest hellige sted i islam. Den er blevet genopbygget og renoveret mange gange, senest i det 16. århundrede.
Mekka og Kaaba er derfor fokuspunktet for muslimers bøn og et symbol på enhed for alle muslimer. Det fungerer som en påmindelse om Guds enhed og er en kilde til spirituel vejledning. Muslimer verden over vender sig i retning af Kaabah når de beder. Det er også målet for pilgrimsrejsen, som er den største årlige samling af muslimer i verden.
Det officielle islamiske rige blev kaldt Kalifatet, hvilket betyder administration og eksisterede i 1292 år, fra år 632 og helt op til 1924, under forskellige mere eller mindre succesfulde administrationer, der samarbejdede med alle de omkringliggende nationer i verden.
Islam praktiseres i dag af hver enkelt person, der eksisterer ikke en officiel administration, og derfor er muslimerne forpligtet til at følge lovene der hvor de lever med mindre det strider imod islam. På denne måde har islam yderligere bredt sig til hele verden og islam praktiseres i dag af mere end 2 milliarder mennesker i alle verdens lande og Koranen er oversat til mindst 114 sprog.
Må Allah Den Almægtige og Alvidende tilgive vores fejl og bevare og velsigne alle profeterne og deres følgere dette liv, i graven og på dommens dag.
Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du vores brug af cookies. Læs mere