Allah er det navn Skaberen bruger om sig selv. Allah er Planlæggeren, Udføreren og Opretholderen af hele universet, som de troende anerkender og tilbeder ved at lytte til Hans budskab og adlyde Hans ord.
Allah er også kendt for at have 99 navne eller egenskaber, som alle står i Koranen, hvilket vil sige at det er sådan Allah beskriver sig selv for os. Disse navne inkluderer blandt andet Den Almægtige, Den Alvise, Den Barmhjertige, Den Retfærdige, Den Tilgivende, Den Gavmilde og Rigets Konge.
Ved at kende og forstå disse navne, kan man komme tættere på Allah og forstå Hans kraft og godhed bedre. Det er også et mål for de troende at arbejde på at udvikle deres karakter i overensstemmelse med Allahs egenskaber og navne, såsom at være barmhjertig, retfærdig og taknemmelig.
Allah er Retfærdigheden, og Hans løfte er at Han vil dømme alle mennesker på dommens dag. Mennesket beviser igennem livet hvem de er og deres handlinger og intentioner vil blive vejet på vægten og Allah vil afgøre, om de bliver belønnet med Paradiset eller straffet med Helvede.
Allah er den selvsamme Gud, der tilbedes af jøderne, kristne, muslimer og alle de rettroende som værende den sande og eneste almægtige skaber. Kristne arabere i ex. Jerusalem kalder også Gud for Allah.
Allah er Tilgivelsen og Barmhjertigheden. Han tilgiver alle synder undtagen tilbedelse af andre eller andet end Ham. Han tilgiver dem, der oprigtigt angrer og stræber efter at fremme det gode og forhindre det onde.
Allah, Den Althørende er opmærksom på alt hvad vi tænker, føler, siger og gør. Han hører alle der kalder på Ham og Hans løfte er at alt bliver tilskrevet dem som spørger. Svaret og belønningen stemmer overens med de intentioner man har, og hvad de ikke får i dette liv, er tilskrevet dem i efterlivet.
Allah elsker mennesket op til 60 gange mere end en moder der elsker sit barn og Han er Barmhjertigheden og Tilgiveren. Denne kærlighed er gensidig for en der kender Allah og mennesket kan ved at følge Allahs anvisninger bevise sin kærlighed til Allah og tillid til Hans løfte.
Allah er ene og alene universets designer, skaber og almægtige konge. Han har ingen partnere eller modstandere og intet af Hans skabelse kan sammenlignes med Ham.
Allah er skaberen af tid og rum, Han eksisterer uden for disse og er ikke begrænset af dem. Han er Den Alvidende og Den Altseende, og opmærksom på alt hvad der sker. Universet er som en klokke, Skabelsens historie er fikseret i tiden og kun Allah ved hvad der sker i fremtiden.
Herved ønsker Allah at klæde hver enkelt menneske på til selvstændigt at kunne forvalte og administrere sig i livet med succes, da han får viden om og opfordres til at fremme det gode og forhindre det onde. Det er derfor vigtigt for de troende at leve et moralsk og etisk korrekt liv, og at gøre godt over for andre, så de kan opnå Allahs belønning og undgå Hans vrede.
Allah har sendt profeter med budskabet om sandheden til menneskeheden for at guide os til den bedste vej. Rækken af Profeter og budbringere starter med Adam og slutter med Muhammad og inkluderer alle som er beskrevet i både Toraen og Biblen, hvilket er blandt andre Noah, Job, Abraham, Isak, Jakob, Moses og Jesus.
Alle disse profeter har modtaget budskaber fra Allah og deres formål i livet var at opfordre til at følge Hans lov via deres vejledning. Derfor opfattes alle profeter som lærere og en elsket familie, som vi beder Allah om at tilgive og velsigne både i graven og på dommens dag.
I alt er Allah den ultimative og absolutte autoritet i universet, og Hans vilje og bud er det ultimative mål for vores liv. At være rettroende betyder at man tilstræber sig på, at leve i overensstemmelse med Hans vilje og bud, ved at kende og forstå Hans navne og attributter, og ved at arbejde på at udvikle sin karakter i overensstemmelse med Hans egenskaber.
Må Allah Den Almægtige og Alvidende tilgive vores fejl og bevare og velsigne alle profeterne og deres følgere i dette liv, i graven og på dommens dag.
Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du vores brug af cookies. Læs mere